Dialogisk praksis
– skabes mellem mennesker
At arbejde med DIALOGISK PRAKSIS er at give mere rum for at være i en foranderlig og bevægelig dialog med mennesker. Dette kræver både at arbejde mere med nærvær; at være opmærksom i det herværende øjeblik - uden forudindtagede hypoteser eller konkrete dagsordner. Den dialogiske praksis er en særlig kunst og evne, som virkelig kan understøtte den enkelte professionelles kommunikationsform – ved at give plads til mere det der virkelig udtrykkes og respons herpå og dermed mere plads til sætte fokuspersonen i centrum.
Man kan ikke sige DIALOGISK PRAKSIS uden også at sige åben dialog. Dialogisk praksis er den praktiske dialog-orienterede side af åben dialog, mens ÅBEN DIALOG både er organiseringen af teamsarbejdet, netværksfokus, fleksibilitet, ansvar og kontinuitet OG dialogisk praksis.
Det betyder, at dialogisk praksis orienterer sig mod dele af åben dialogs mindsettet, hvor det i praksis ikke er muligt at udfolde fuld åben dialog praksis.
Dialogisk praksis baserer sig på særligt 2 principper:
- Tolerence for usikkerhed
- Dialogisme
Grundlæggende betyder det, at inspirationen fra åben dialog sigter mod dels en HOLDNING i forehold til hvordan jeg forstår den anden, hvordan jeg forbliver nysgerrig, ikke-vurderende og definerende af løsninger – men arbejder på SAMMEN at finde vej, muligheder og afklaring. Og del med en dialog-form som afspejler ovenstående. Dialogformen er udfoldende, samarbejdende og reflekterende
Under fanen ‘åben dialog’, som er min inspirationskilde og baggrund , kan du læse mere om denne tilgang.
